Den coachinginspirerede metode, som CUR anvender, er en blanding af coaching og mentorering.

Coaching
Der er forskellige definitioner af coaching. Generelt fortalt er den coachende metode, at coachen stiller spørgsmål til den person som coaches og at denne, på baggrund af selvrekfleksion, selv finder metoder og løsninger, i arbejdet med at udvikle sig som leder. Teorien bag dette er, at læring bedst opstår når den som coaches selv finder løsninger og svar på sine spørgsmål, for dermed får man ejerskab over egen læring. Coachen forholder sig neutral og udelukkende spørgende i forhold til den som coaches  - der er så at sige et lige forhold mellem coachen og den som coaches.

Mentoring
Mentoring indbærer en anden relation mellem mentor og den, som mentoreres. Mentoren er den mere erfarne, som bringer sin viden i spil i forhold til den, som mentoreres. Mentoreren sørger f.eks. for, at tage relevante emner op i forhold til de ønskede mål og kommer med input, hvis den, som mentoreres, bevæger sig ud ad et spor, som mentoren vurderer, ikke er hensigtsmæssig. Mentoreren vil derfor i praksis typisk fungere som en slags rådgiver, som man kan spille bold op ad og trække på erfaringer fra.

Det er vores erfaring, at den, som coaches, får størst udbytte af forløbet, hvis der ikke kun bruges en coachende tilgang, men hvis coachen også bringer egne erfaringer eller viden i spil. Sat på spidsen vil et typisk forløb være præget af 80% coaching (dvs. spørgsmål,der skal bringe personen op på et nyt refleksionsniveau) og 20% mentoring (dvs. mentoren formidler erfaringer, viden eller teori, hvor det er relevant)

Vi har valgt denne tilgang af følgende årsager:

1. Vores erfaring siger os, at personen, som coaches, får mest ud af forløbet, hvis coachen i et vist omfang bringer relevante emner i spil og på den måde er med til at uddanne personen som leder.

2. Ofte vil et forløb være relativt kort (fx. mellem 4 og 8 møder) og det betyder, at det kan være nødvendig at tage fat i emner og gøre brug af erfaringer, som den der coaches, på grund af sit nuværende erfaringsniveau, sjældent vil kunne opdage eller lære sig selv. Med andre ord er det ikke altid nødvendigt, at den, som coaches, opfinde den dybe tallerken igen, hvis det giver mere mening at bruge tid og energi på noget andet.

3. CUR arbejder ud fra antagelsen om, at ingen kan forholde sig helt neutralt (sådan som coahingteorien i princippet mener, at coachen er/burde være) og det kan vi lige så godt være åbne omkring og på en positiv og bevidst facon drage nytte af allerede eksisterende erfaringer og teorier.

Der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Konkret udmønter det sig ved, at den som coaches opsætter nogle positive mål for hvad denne gerne vil opnå eller komme videre med. Disse mål er udgangspunktet for hele forløbet - med mindre der aftales andet undervejs.

Helt praktisk:
Hvordan det konkrete forløb afvikles, afhænger naturligvis af den aftale, som laves mellem CUR og personen, som ønsker coachinginspirerede samtaler. Ønskes der udelukkende coaching eller mentorering, vil CUR være åben over for dette.

Der aftales i udgangspunktet, hvor mange gange coach og den, som coahces har behov for at mødes. Efter endt forløb er det naturligvis muligt at fortsætte relationen, hvis det ønskes. Normalt afsættes 1 til 1 1/2 time pr. møde. Første møde kan dog tage længere tid, da det er vigtigt, at coachen får kendskab til den enkeltes historie og personlighed. Efter første møde kan både coachen og den, som coahces vælge at opsige aftalen, hvis det fornemmes, at forløbet ikke vil give det forventede udbytte.

Ofte starter mødet med at den, som coaches, fortæller, hvordan det går og om der er ting, som er kommet ’ind fra højre’ siden sidst. Dernæst samles der op på sidste samtale og et eventuelt nyt tema danner rammen for den samtale, som sættes i gang. Det er op til den, som coaches at bestemme tema fra gang til gang. Ved afslutningen på hvert møde aftales en slags handlingsplan, sådan at den, som coaches, kan arbejde videre med temaet ind til næste møde.

Det er vigtigt, at der er ro omkring samtalen, og at man ikke forstyrres undervejs. Det er endvidere centralt for CUR at understrege, at coaching ikke er terapi, og hvis der i forløbet opdages problemer, som kræver terapeutiske samtaler, vil CUR sammen med den, som coaches, arbejde på at finde en person med de rette terapeutiske kompetencer til det videre forløb.