Selvom vi lever i en tid præget af forholdsvis stor åbenhed over for den religiøse dimension i livet, er det forholdsvist sjældent, at åbenheden fører til et egentligt engagement i et kirkeligt fællesskab. Men for nogle få gør det, og hvad er det så lige vi kan lære af dem i forhold til det at være Kirke på en autentisk og relevant måde? I foredraget sættes der fokus på unges veje ind i religiøse fællesskaber – herunder, hvad der udløste deres søgen, deres oplevelse af et blive en del af et kirkeligt fællesskab, hvilke barrierer de har oplevet, hvilke ændringer det evt. har medført i deres liv m.v. Der gives en række meget konkrete bud på, hvad vi i praksis kan lære af disse unge i forhold til at være kirke, hvor der er sammenhæng mellem ”kirkelighed” og ”virkelighed”

Målgruppe: Sogneaftener, menighedsråd m.v.